Klodernes Kamp

Klodernes Kamp

War of the Worlds (på dansk; Klodernes Kamp) af H. G. Wells er en science fiction roman, med en del år på bagen – faktisk blev den udgivet i 1898. Bogen omhandler en invasion fra rummet, da rumvæsener fra Mars invaderer England, og er en af de mest kendte beskrivelser af sådan en situation. En historie så interessant, at den medførte omfattende panik i USA, da et liveudsendt radiohørespil blev udsendt af CBS, baseret på bogens hændelser, dog med udgangspunkt i USA. Det medførte vidtspredt panik selv om det blev udsendt til Halloween og relativt tydeligt var fiktivt.

Hvorfor er det relevant i dag – og for bygningsautomation? Fordi området ofte er udsat for ‘invasioner’. De fleste ville omtale det som konkurrence, men det er tydeligt at det opfattes helt anderledes for bygningsautomations-folket. Og det er rigtigt ærgerligt. Ganske som ved de fiktive invasioner fra rummet forestiller man sig udelukkende, at den fremmede overtager (markedsandele) – ikke at den fremmede kan hjælpe, heller ikke trods tydelig teknologisk overlegenhed.

Og helt ærligt – er det ikke lidt mærkeligt, at behandle teknologi opfundet af andre, som en invasion fra rummet?

Kunderne er Taberne

Ikke alene er det mærkeligt, men også lidt dumt. I sidste ende går det ud over kunderne, hvis deres leverandør ikke formår at udnytte det potentiale, der er til rådighed – typisk i form af at løsninger bliver markant dyrere og mere omstændige at implementere. Måske skal der trækkes 50 kabler i stedet for ét.

Desværre er der et skel i bygningsautomation; CTS husene på den ene side, har traditionelt arbejdet med billige komponenter og direkte fortrådning til centrale punkter. IBI installatører har omvendt arbejdet med relativt dyre komponenter med et langt lavere kabelbehov. Begge har en tendens til at koncentrere sig om de andres ulemper. Hos Controel ApS laver vi begge dele, og derfor ser vi mere på fordelene. Vi ser en IBI installation som fordelagtig, fordi den ikke kræver mange kabler, store føringsveje, ofte byder på en høj grad af finmasket behovsstyring og er nem udvide. Vi ser et CTS anlæg som den ideelle brugerflade mellem mennesker og teknik, og som et godt sted at samle den “højere” intelligens, der virkeligt kan reducere de tidskrævende opgaver.

Måske af denne grund – og sikkert fordi vi længe har arbejdet med begge dele, og generelt er nysgerrigt anlagt – er vi ikke bange for at forene teknologierne, gerne i samme installation og bygning. For hvorfor ikke? Hvorfor gå glip af den ideelle løsning alene fordi man ikke tør eller magter, at finde den?

Det slutter aldrig

En ting, der i særdeleshed undrer mig omkring denne fremmedgørelse af ny teknologi og nye produkter, og tendensen til at se disse som et angreb på egne markedsandele i stedet for et værktøj i sin værktøjskasse er, at det aldrig slutter. Bliver man ikke træt af at skulle afvise nye ting?

Til eksempel er ovenstående dilemma omkring den centrale eller decentrale arkitektur – som kan ændres fra et dilemma til en fordel, blot ved at anse begge som et værktøj. Jeg “leger” med ny teknologi ved hver en lejlighed jeg får, og derfor ved jeg at vi står lige på dørtrinnet til overgangen fra databehandling til dataforståelse – altså når vores systemer begynder at forstå de data det behandler. Når systemerne intelligent kan begribe, hvad en rumtemperatur er, og hvorfor den er forskellig fra f.eks. en fremløbstemperatur. Teknologien er der allerede – også i vores systemer – den skal bare implementeres.

Et yderligere eksempel, som jeg personligt tror er “lige om hjørnet”, er overgangen fra dum sensorteknik til intelligent dataopsamling. I dag bruger vi bevægelsessensorer til at styre ting, men de kan kun fortælle os, om noget bevæger sig eller ej. Et kamera kan gøre det samme – men det kan også fortælle os, hvor i området der er bevægelse, hvor mange personer der opholder sig i lokalet – og endda; hvem? Hvorfor skulle det så ikke, i takt med at billedsensorer bliver billige og computersyn (computeres evne til at forstå visuelle signaler) forbedres, blive den dominerende løsning? Det tror jeg på – og derfor eksperimenterer jeg til stadighed med det, så jeg lærer om det.

Andre eksempler har vi allerede i dag. Nest, ejet af Google, har lavet en såkaldt smart termostat. Faktisk er den ikke særligt smart; den kan blot se om der er nogen hjemme eller ej, og forsøger så at finde et mønster i tilstedeværelsen, som den kan gentage i fremtiden. Det er i virkeligheden ganske simpelt, og også enormt velegnet til erhvervslokaler, hvor der – om noget – er mønster i tilstedeværelsen. Alligevel er de fleste CTS anlæg stadig baseret på tidsprogrammer.

Når vi ikke omfavner ny teknologi og nye produkter, og når vi ikke er nysgerrige og ikke tør stille spørgsmål og lære noget – så sælger vi dårlige løsninger til vores kunder, og vi lægger grundstenen til vor eget kollaps. Så lad os da lade være med det! Det er alligevel som at kaste flintesten efter en kampvogn – nytteløst.

Seneste indlæg

Kategorier

Nylige Projekter

Har indlægget vakt din interesse?

…du er velkommen til at kontakte os.

Lad os tale sammen!
2017-04-18T16:44:50+03:00