Serie: BMS er ikke bare BMS – Hvor vigtigt er BMS/CTS?

/, Brugeroplevelse, Fejl, Teknologi/Serie: BMS er ikke bare BMS – Hvor vigtigt er BMS/CTS?

Vi går ofte meget op i, hvilke byggematerialer vi bygger med. Vi ønsker god og langvarig kvalitet. Hvorfor går vi så ikke mere op i kvaliteten i de anlæg, der har en finger med i spillet i stort set alt teknik i moderne bygninger?

 

Denne artikel er første artikel i en serie, der omhandler BMS. Serien har til formål at oplyse om, hvorfor BMS/CTS fortjener din opmærksomhed, og hvilke muligheder og forskelle, du bør være særligt opmærksom på.

Hvor vigtig er BMS/CTS?

…men først – hvad er BMS/CTS? BMS står for Building Management System, bygningsstyresystem. CTS står for Central Tilstandskontrol og -Styring, og henviser til at man fra ét sted kan kontrollere og styre alt i en bygning. De to forkortelser repræsenterer altså samme resultat; blot er den første engelsk, mens den anden er dansk, omend den engelske i stigende grad vinder indpas.

 

Forestil dig, at det var en virus

Computere kan få virus. For et øjeblik; forestil dig så at bygninger også kunne. Sådan en virus kunne måske slukke for varmen om vinteren, så du fryser. Den kunne måske slukke lyset, når du ellers lige skulle bruge det. Hvis du gerne vil prøve at rette problemerne, så sørger denne virus for at stille forhindringer op, sådan at du sandsynligvis giver op. Bygninger kan principielt få virus, men faktisk behøver nogle bygninger det ikke, fordi de har et ringe CTS anlæg.

Eksemplet er selvfølgeligt ekstremt, men det illustrere vigtigheden af CTS anlægget, fordi det vitterligt har en finger med i spillet i stort set alt i bygningen. Og nogle CTS anlæg er faktisk som vira – godt nok slukker de næppe for varmen midt om vinteren, men måske er de utilstrækkeligt indstillet, sådan at du fryser i overgangsperioderne mellem kolde og varme årstider. Og forhindringerne for at forbedre tingene? Begrænset adgang, krav til særlig software, dyre licenser, forældet IT udstyr grundet manglende kompatibilitet, mærkelige fagudtryk og ulogiske brugerflader.

 

 

Hvilken betydning har det?

BMS/CTS systemer styrer som regel produktionen af varme og varmt brugsvand direkte, og styrer desuden ofte ventilationsanlæg, m.v. Forskellen på et optimalt og et ringe anlæg er lidt som med gode og dårlige biler; det kan opgøres i kroner og øre, hvor mange penge der bruges på værkstedsregninger og dårlig driftsøkonomi. Men ganske som med biler, der tilbringer deres liv på værksted, er der også en gene, et irritationsmoment. Det påvirker bare mange flere. Er der én ting, der kan skabe irritation og reducere effektiviteten, er det dårligt indeklima. Træk og kulde om vinteren, tung og stagneret luft om sommeren.

Et dårligt CTS/BMS anlæg kan altså betyde en dårlig driftsøkonomi, fordi anlægget ikke udnytter energien optimalt. Dertil kommer de dyre værkstedsregninger fra virksomheder, der kun er alt for bevidste om deres monopol-lignende status i forhold til netop service af det specifikke CTS anlæg. Og endeligt de langt dyrere, men også skjulte, omkostninger der kan tilskrives anlægget. Det kan eksempelvis være, når komponenter eller anlæg går i stykker længe før tid, eller når brugere af anlægget skal bruge helt uhyrligt lang tid på at kontrollere anlæggets tilstand eller rette indstillinger, og derved mister motivationen til at gøre det. Dermed går fejl uopdagede hen og anlæggets økonomi bliver endnu mindre optimal.

Desværre betyder disse ting også, at CTS anlæg generelt har et blakket ry; mange har desværre haft “glæde” af useriøse samarbejdspartnere, og tror forståeligt nok ikke, at det kan gøres bedre. Det hænder bestemt også, at vi må ryste på hovedet i forbløffelse – her er to eksempler:

 

Når gasfyrene hele tiden går i stykker…

En nybygget institution tilkaldte jævnligt servicemontører, fordi deres gasfyr ofte gik i fejltilstand. Dette stod på i to år, og tilfredsheden med gasfyrene var selv sagt meget lav. Utallige servicebesøg (+50) og en række ombygninger afhjalp ikke problemet. En række parter blev inddraget i problemet, herunder CTS leverandøren, men intet blev gjort. Fejlen betød stor ulejlighed, da den ofte først opdagedes da brugere klagede over kulde eller manglende varmt brugsvand. Enkelte gange måtte anlægget legionella-bekæmpes efter fejl, da det havde henstået for koldt for længe.

Til sidst blev Controel ApS bedt om at udskifte CTS anlægget, da man var utilfreds med samarbejdet med den eksisterende leverandør.

Controel ApS leverede en styring af varmt brugsvand, der var skræddersyet til formålet, i stedet for en standardstyring. Denne styring tog højde for den meget store varmeeffekt, ventilernes åbningshastighed og den lille vekslervolumen i gasfyrene. Siden har gasfyrene kørt stabilt i to år, uden fejltilstande.

 

Når det hele bare er spil for galleriet…

Et CTS anlæg af andet fabrikat havde på sin brugerflade en række tidsprogrammer til styring af driftstiden for ventilationsanlæg. Anlægsbrugeren klagede over, at det umiddelbart ikke fungerede efter hensigten. Ved fælles hjælp fandt vi frem til, at det ikke var tilstrækkeligt at redigere dette ene tidsprogram, men at brugeren også skulle redigere tre andre tidsprogrammer. Disse havde ikke tilknytning til ventilation.

Efter den åbenbaring fungerede ventilationsanlæggene, når de var i drift. Dermed var en lille forbedring opnået. Dog kunne vi også konstatere, at trods indstilling af tidsprogrammet ville ventilationsanlægget alligevel stoppe. Vi fandt, at der var indstillet et tidsprogram lokalt i ventilationsanlæggets styring fra fabrikken, og at dette betød at tidsprogrammet i CTS anlægget slet ikke havde nogen effekt på ventilationsanlæggets driftstid.

Vi indskrev derfor “Proformatidsprogram” i ordbogen, og blev enige med anlægsbrugeren om at det næppe kunne være kvalitetskontrolleret ved aflevering. Anlægsbrugeren skal desværre fortsat indstille fire separate tidsprogrammer til brugen af samme lokale, men i det mindste har det nu en reel effekt når tidsprogrammet ændres.

At hans møjsommelige arbejde med at tilpasse tidsprogrammet til bygningens brug over de senere år var totalt spildt, lagde beklageligvis – men absolut forståeligt – en dæmper på hans tillid til systemet og hans entusiasme i forhold til at optimere yderligere.

Seneste indlæg

Kategorier

Nylige Projekter

Har indlægget vakt din interesse?

…du er velkommen til at kontakte os.

Lad os tale sammen!
2018-03-22T12:13:39+02:00