Tesla’s Autonomy Day – Hvad betyder den?

Kender du en Tesla-ejer, eller en vognmand (lastbil/taxa)? Eller en, der driver virksomhed omkring delebiler? En bilejer? En buschauffør? Chefen for DSB eller Movia? En aktieinvestor? En politiker? Eller…? Omfanget af Teslas planer rækker ret langt, men der er tilsyneladende ikke så mange, der kender de planer.

Tesla planlægger at blive mobilitetsudbyder, i to trin:

  1. Ejere af Teslaer kan leje deres selvkørende bil i et tidsrum. Tesla forventer at tage 25-30% for formidling af den bil, de også har tjent penge på at sælge til ejeren. Dette er låst til Teslas app, så du kan ikke benytte andre platforme.
  2. I de steder, hvor ikke nok ejere ønsker at leje ud (læs: hvor Tesla hellere vil tjene 100%) vil Tesla selv drive en flåde af selvkørende “robottaxier”.

Tesla sidder lige nu med et enormt forspring – de er den første bilproducent, der reelt kan tilbyde 100% selvkørende (niveau 5) biler i indeværende år. At bruge dette enorme forspring alene på at prøve at sælge flere biler til Hr. og Fru Jensen, trods at man dårligt kan bygge dem hurtigt nok i forvejen, ville være et tabt potentiale.

Derfor er det en logisk udvikling; de vil kapitalisere deres forspring mest muligt, og det opnår man bedst gennem et monopol. Det interessante for alle andre er; hvilket monopol? Et monopol på at sælge selvkørende biler i en årrække, indtil andre indhenter dem? Eller et monopol på vejtransport? Teslas plan tyder på, at de flytter sigtekornet fra at sælge elbiler til at udbyde mobilitet.

Hvad er det, Tesla vil?

Konkret vil Tesla bygge en flåde af robottaxaer, som er 100 % selvkørende. De vil bygge dem på Model 3, som kun skal ændres ganske minimalt. Nu giver skærmen i midten, intet instrumentpanel og kun knapper på rattet pludseligt mening, ikke? De skal principielt set bare pille rattet ud, når de er sikre nok på at bilerne problemfrit kan køre selv.

Det siger meget om, hvor hurtigt Tesla vil levere robottaxaer, at de for nogle måneder siden ændrede deres leasingaftaler for Model 3. Hidtil havde kunden kunne købe bilen efter udløbet af leasingaftalen, men nu indgår en klausul om at bilen skal leveres tilbage til Tesla. Som Elon Musk siger: “We need those cars.”

Tesla havde store produktionsvanskeligheder “for nyligt”, og medierne tegnede et billede af en bilfabrikant, der slet ikke kunne nå sine egne mål. Det er Tesla kommet over, de producerer knapt 30.000 biler om måneden, og vil nå op på 10.000 biler om ugen i 2019. I tillæg til at købe egne biler tilbage, kan de altså relativt hurtigt råde over en ret stor flåde.

Ved siden af Teslas egne robottaxaer, håber Tesla tilsyneladende at også Teslaejere vil hjælpe til at udbrede konceptet ved at leje deres privatbil ud. Tesla tillader sig ligefrem en kommision for ulejligheden, trods at de har tjent penge på bilen, og bruger bilejerne til at opdyrke interessen for deres mobilitetsløsning hurtigere, end de selv kunne dække med deres egen flåde.

Kan Tesla overhovedet det?

Det kommer tilsyneladende mest an på lovgivning. Tesla har de sidste 2-3 år udviklet en ny computerchip specifikt til autonom teknologi. Det har de gjort enormt godt, og disse chips installerer de to af i deres nye FSD Computer, som installeres i alle nye Teslaer. FSD står for Full Self Driving og systemet har en ydeevne, der er 27 gange bedre end deres hidtidige nVidia-baserede løsning.

Det sætter Tesla i stand til at have et mere avanceret program til at køre bilerne. Samtidig opfylder det kravene til fuld redundans, som er afgørende for selvkørende biler. Endeligt kan disse computere også installeres uden for bilerne, så Teslas ingeniører får bedre muligheder for at lave programforbedringer.

Det program, Tesla bruger til at køre deres biler, er ikke et program, Tesla skriver. I stedet bruger de maskinlæring, så populært sagt skriver de et program, der så skriver selve programmet til bilen. Det lyder som en unødvendig komplikation, men en computer kan skrive langt mere avancerede programmer end mennesker kan, så det er faktisk rigtigt smart.

På softwaresiden har de udviklet en række programmer til at hjælpe deres ingeniører med at høste udbyttet af de nye FSD computere. Blandt andet Shadow Mode, hvor data fra eksempelvis en bil bliver omsat til en 3D animation, der viser bilens placering på vejen, andre biler, omgivelser, osv. Her har ingeniørerne mulighed for at teste deres forbedringer, som så bliver indtegnet som en “skygge” (halvgennemsigtig bil) i animationen. Det er derfor enkelt at evaluere, om resultatet er som ønsket.

Disse simuleringer/animationer, kan bygges på konkrete data fra kundebiler, der kører rundt ude i samfundet, og her er Tesla også unik. Alle Teslaer siden Model S (med kameraer) indsamler sensor- og kameradata og kan sende det tilbage til Tesla. Tesla har altså adgang til en datamængde, der er mange gange større end samtlige af deres konkurrenter. Men samtidig er datakvaliteten utroligt høj. For eksempel kan Tesla bede “deres flåde”, som Elon kalder kundernes biler, om situationer, hvor bilen ser et dæk liggende på kørebanen, og så indmelder alle deres biler sådanne situationer, som man så kan behandle.

Det er en uvurderlig fordel, Tesla har dér. Det er faktisk ganske enkelt, at skabe en selvkørende bil – det kan teenagere med en computer til 250 kr gøre. Problemet er at skabe en god selvkørende bil, der forstår alle de “skæve situationer” også. Det er derfor, at der er et enormt stort spring fra “vognbaneassistent”, som er det stadie de fleste nye biler er på i dag, til en fuldt selvkørende bil. Selv situationer, der måles i promiller, skal bilen kunne håndtere – f.eks. flyvende biler. Det sker ved uheld, at biler flyver op i luften – skal man så ikke længere bremse for dem? Eller skal man forstå, at bilen fortsat er en forhindring, selvom den ikke er i bilens kørebane? Den almindelige bil kører blindt videre, for forhindringen er over radaren – den selvkørende bil stopper.

Tesla arbejder videre på at håndtere de skæve situationer, men også på at forudsige dem. Altså; i tillæg til at genkende eksempelvis en fodgænger eller en cyklist, skal bilen fremover også kunne forstå, hvor den person er på vej hen.

Disse forbedringer har Tesla allerede på vejene i deres personalebiler. Når de ikke er på vejene i kundebiler, er det nok en kombination af forsigtighed og lovgivning. Men det betyder, at der i dag kører Tesla biler rundt, som er 100 % selvkørende. Alene de få personalebiler giver eksempelvis data om 100.000 selvkørende vognbaneskift om dagen – bare for at illustrere datamængden.

Normalt vil man sige, at der går lang tid fra en lukket beta-test (som personalebiler) til en fuld udrulning i produktion, men her viser Tesla netop, at deres udvikling er langt hurtigere. Så ja. Det kan Tesla godt.

Hvornår sker det?

Alle nye Teslaer er udstyret med FSD computeren, og de biler kan derfor få aktiveret den fulde selvkørende funktion gennem en softwareopdatering. Tesla forventer at det sker i løbet af 2019-2020. Indledningsvist med lastbiler, hvor der skal være en chauffør i forreste bil og X antal selvkørende biler bagefter, men kort herefter for alle køretøjer.

Det er primært lovgivning, de venter på. Og det er desværre en ringe trøst, for selvom lovgivere ofte er utroligt længe om at få vedtaget selv de mest indlysende og simple love, så er dette en område, hvor der vil være enormt pres på. At forbyde selvkørende biler vil svare til at forbyde robotter i produktionsrobotter – det vil i høj grad være et spørgsmål om, om man ønsker at være et land med høj mobilitet, eller om man vil være et u-land om ti år.

Tesla har et enormt forspring i forhold til konkurrenterne, fordi de har adgang til så store datamængder. Derfor er det selvfølgeligt i deres interesse at rulle ud så hurtigt som muligt, og Elon Musk er vel en kendt tidsoptimist. Alligevel må man anerkende, at nogle områder vælger at tillade selvkørende biler (eks. Phoenix, Arizona), og at flere områder vil være mere tilbøjelige til at gøre det – f.eks. vil Californien og Arizona nok gerne støtte Teslas vækst. På sigt måske hele USA?

Det vil sige, at gennembruddet vil ske, sikkert i nogle geografisk afgrænsede områder, men der vil næppe gå et årti før selvkørende biler er universelt tilladte, og næppe heller to årtier før det ikke længere er tilladt at sælge ikke-selvkørende biler (i sikkerhedens navn), og yderligere noget tid efter vil biler, der styres af mennesker sikkert forbydes fuldstændigt, fordi de vil være de eneste i ulykkestatistikkerne.

Hvilken betydning får det?

“Hvorfor rager det mig?” kunne man også sige. Konsekvenserne af Teslas gennembrud bliver vidtrækkende. Vi ved alle, at denne udvikling kommer, men har nok forestillet os at der ville gå 5-10 år før det overhovedet ville komme på tale. Dels sker det altså tilsyneladende tidligere end ventet, men det kommer antageligvis også til at gå langt hurtigere end ventet.

Det vil det, fordi økonomien er med dem. Dels har de sikret sig, at de ikke snydes; en Tesla kan kun lejes ud som selvkørende bil (uanset om det er en robottaxa eller en privatejet bil) gennem Teslas app. Hvis du vil bruge Über, eller hvis et taxaselskab gerne vil købe el-biler, så skal der altså fortsat sidde en chauffør bag rattet. Så dette er ikke en mulighed i forklædning for taxabranchen.

Taxabranchen

Med nutidens produktionsomkostninger og en levetid på 1,6 millioner km (det hævder Tesla, at de nu bygger deres biler til), koster det kun 66 øre pr. km. at drive en Tesla robottaxa, alt inklusive. Det vil sige, at Tesla med en komfortabel indtjening kan tage under en tredjedel af prisen for en konventionel taxa. Vi er et solidarisk arbejderland, men alt det forsvinder som dug for solen, når besparelsen bliver stor nok. Hvis Tesla i Danmark vælger logiske 1 kr/km flatrate, så koster en taxatur i København måske 20 kr., hvor den før ville koste 150 kr.

Delebiler

Dette markedssegment bliver komplet overflødigt. Hvorfor leje en bil, du selv skal køre, til en højere pris end du kan leje en selvkørende? Og hvorfor tage til nærmeste “delebilsparkeringsplads” i hver ende af din tur, når du kan bestille en bil, der kommer og henter dig, og sætter dig af ved døren – uden parkering?

Privatbilisme

Det danske bilmarked var præget af en høj grad af mærkeloyalitet og ønsket om at eje sin bil. Leasing har flyttet meget ved det allerede. Her kunne man sige, at Tesla udkonkurrerer sig selv, for hvorfor købe en Tesla til en halv million up-front, når du kan leje den billigere end en busbillet, når du skal bruge den? Husk, at Tesla nu opnår en rækkevidde på op til 600 km, så det er ikke kun forbeholdt landets universitetsbyer at have adgang til bilen – og da den selv kører til dig, er dækningsområdet langt større.

Forskellen i omkostning på at betale en bils værdi inkl. afgift og finansieringsomkostninger up-front, og så på at betale direkte ved brugen er enorme, så man skal være ret religiøs for at se helt bort fra mulighederne. Tesla vil nok lykkedes med at konvertere en ret stor del af privatbilismen fra ejerskab af andre mærker (og Tesla) til at leje en Tesla, når de har brug for en bil. Fast indkomst til dem.

Lastbiler og Vognmænd

Her tror Tesla, at ballet åbnes. Det har jeg egentligt også sagt i nogle år, så det er jeg helt enig i. Det vil starte med konvoj-kørsel, hvor forreste bil er bemandet og resten ikke er. Det sker i følge Elon måske allerede senere i 2019. Lastbilchauffører kan stå overfor et fald i beskæftigelsen på måske 50-70 % om et år i USA, og måske 2-3 år i Danmark.

Politikere 

De får de største udfordringer. At regulere en så omfattende ændring i beskæftigelse og demografi, uden at bremse den teknologiske udvikling og sætte landet bagud, og uden at tabe nogen på gulvet. Dét bliver en opgave. Derfor er det vigtigt, at de holder sig for gode til lobbyisme – men det er desværre mere sandsynligt i Danmark, end i USA.

Landmænd

Tesla laver ikke traktorer. Men selvkørende teknologi har meget nemme arbejdsvilkår på markerne, i forhold til ude i trafikken. Der har i mange år været selvstyrende GPS systemer til markarbejde. Det er ganske enkelt utroligt og “over tid”, at traktorer ikke udfører markarbejdet automatisk. Denne branche vil nok også blive ramt på beskæftigelsen.

Entreprenørmaskiner

En stor andel af entreprenørmaskinerne er også i dag udstyret med avancerede funktioner som vejning, beregning af præcis skovlposition, osv. Flere gravemaskiner kan man i dag programmere i stedet for at styre. Eksempelvis ved at angive ønskede dimensioner på et hul/en grøft, som maskinen så graver. I bygge-/anlæg vil maskinerne sandsynligvis kræve operatører i nogle år endnu, men nogle områder, som grusgrave og miner, vil være oplagte steder for selvkørende maskinel.

Hvad så nu?

Mit temperament favoriserer altid konkurrence. Jeg mener, at hvis nogen gør det godt – så gør det bedre! Dog må jeg indrømme, at hvis jeg var taxa- eller lastbilvognmand, så ville jeg arbejde i retning af afvikling frem for udvikling. Hvis jeg var beskæftiget i nogle af disse brancher, ville jeg arbejde med mine kvalifikationer og måske begynde at søge andre græsgange allerede nu – det bliver ikke nemt, når det er mange.

Hvis jeg var bilfabrikant, så ville jeg føle mig trist og lidt desperat. Mange bilfabrikanter arbejder nemlig med egne mobilitetsløsninger, og også med selvkørende biler, men det vil tage dem meget lang tid at indhente Tesla, og hvis det eksempelvis tager mere end 6-10 år, så kan de nok lige så godt lade være. Tesla er jo ikke holdt op med at udvikle sig i mellemtiden, og på et eller andet tidspunkt bliver folk trætte af at vente. I den forbindelse kan du overveje, at der stadig ikke findes en direkte konkurrent til Teslas Model S fra 2012. Det er en syv år gammel bil, der stadig ikke har en rigtig konkurrent, og det siger lidt om deres forspring.

Fremtiden

Denne plan fra Tesla er et godt eksempel på, hvem fremtiden tilhører. Tesla er kommet dertil, hvor de er, ved at høste data fra brugerne. Folk, der har betalt i dyre domme for deres produkt, har samtidig bidraget uvurdérligt til udviklingen af Tesla. Tesla har dermed fået noget af helt uvurdérlig værdi fra sine brugere, uden at kompensere dem på nogen måde – tvært i mod, brugerne har gladeligt betalt.

Selv nu (om lidt), siger Tesla jo billedligt talt til sine brugere; “Du kan nu tjene nogle penge ind, til at hjælpe med omkostningerne ved din Tesla. Lej den ud, når du ikke bruger den. Du kan kun gøre det gennem os, og vi tager os betalt for ulejligheden, da du skal betale 25% i kommission.” men i virkeligheden hjælper de bilejere, der vælger at leje deres Tesla ud, jo Tesla til at opnå udbredelse og markedsgennemtrængning af deres mobilitetsløsning.

De tjener penge, samtidig med at de får noget af langt større værdi end penge, uden at betale for det.

Detailbranchen kæmper lidt med udsigten til at Amazon gør sit indtog. I USA har man et ordsprog om Amazon; “You can’t do business with them, and you can’t do business without them.” Hvis du ikke er på Amazon, bliver dine varer ikke købt, for alle handler på Amazon. Hvis du er på Amazon, så har du enten ikke succes, eller også stjæler Amazon den succes, du måtte få. Hvis din handelsvare sælger godt, så køber Amazon millioner af enheder og konkurrerer dig ud af markedet. Og hvem leverede data til Amazon om, hvilke varer der sælger? Det gjorde du.

Amazon skulle oprindeligt have haft et andet navn; Relentless (prøv selv at gå til relentless.com). Ubønhørlig. Skruppelløs. Ustoppelig. Og det er nok den type virksomhed, fremtiden tilhører.

Det er virkeligt de klareste eksempler vi har på, at intet er gratis. Hvis noget er gratis, så koster det noget andet, og selv hvis det koster noget, skal du stadig være opmærksom på, hvad der egentligt foregår. “Nå ja, hvad skal de bruge det til?” er måske din holdning i dag, men i morgen kan du ikke komme uden om den virksomhed, du gav de data til, fordi de satte sig så tungt på markedet – takket være de data – at ingen stod en chance for at konkurrere. Tankevækkende, og også en påmindelse om, hvorfor lovgivning på dette område er så vanvittigt vigtig, og måske er det største underliggende samfundsproblem i vor tid.

Fodnoter

Jeg udtrykker i ovenstående min egen holdning, fortolkning og opfattelse, ingen garantier eller lignende. Jeg ejer ikke en Tesla, og er ikke fan af Tesla. Min interesse i sagen er alene de relativt voldsomme påvirkninger, denne lille nyhed bringer med sig, i anledning af Teslas Autonomy Day præsentation.

Seneste indlæg

Kategorier

Nylige Projekter

Du kan se den fulde video fra Tesla’s Autonomy Day event på YouTube.

Eventen starter her: https://youtu.be/Ucp0TTmvqOE?t=4140

Sektion om robottaxi: https://youtu.be/Ucp0TTmvqOE?t=10807

Har indlægget vakt din interesse?

…du er velkommen til at kontakte os.

Lad os tale sammen!